Fernisering
9. & 10. maj kl. 13.00
Storegade 24, 1.
En ny fernisering er på vej
I maj får galleriet besøg af lokale Ellen Norlyk Christensen fra Aabenraa, som udstiller akvarel og mixed media.
Det bliver spændende at se hendes værker folde sig ud på væggene i galleriet lørdag d. 9 & søndag d. 10 maj, hvor der er fernisering på Ellen Norlyk Christensens værker.
Udstillingen hedder Sprækker, og kunstneren siger om titlen:
Vi lever i en på mange måder usikker tid med opbrud og med et bagtæppe, der på flere områder umiddelbart ser mørkt ud. I mine billeder leder jeg efter sprækkerne i tæppet og fokuserer på det lys, som vi er nødt til stadig at kunne lukke ind for ikke at ende i sortsyn og depression.
De fleste af billederne er akvareller. Enkelte billeder er plantetryk.
Der vil være taler ved galleriejer Jakob Mikkelsen, kunstner Rick Towle samt sang ved Cæcilie Norlyk Marcussen.
Kom og nyd de dejlige billeder og et glas.